Kirken bliver til
Ved gudstjenesten 2. pinsedag den 1. juni 1998 tog Aabenraa sogn og by sin tredie kirke i brug: Høje Kolstrup Kirke. Biskop Olav C. Lindegaard forestod indvielsen.
Kirkens forhistorie går tilbage til 1977, hvor daværende sognepræst, Erling Albinus, begyndte at holde månedlige gudstjenester i et kælderlokale i det område af Aabenraa, som kaldes Høje Kolstrup.
En gruppe beboere mente, der var for langt til byens øvrige 2 kirker, hvorfor man ønskede gudstjenester afholdt lokalt. Det var et godt initiativ med stor effekt.
Det førte siden til oprettelse af en stilling som sognepræst i Aabenraa med særlig henblik på betjeningen af Høje Kolstrup, der nu efterhånden var vokset til at være beboet af mere end 3000 mennesker i blokke og parcelhuse med egen købmand, skole og idrætsforening.
Man fortsatte med at holde gudstjenester i det kælderlokale, der via frivillig arbejdskraft var blevet smukt indrettet til gudstjenestebrug. Aabenraa menighedsråd ydede fra starten af et beløb til salmebøger og prædikestol, ligesom også lejen for brug af salen til den lokale beboerforening blev udredet af menighedsrådets midler.
Fra april 82 overtog menighedsrådet lejemålet af salen, og den blev nu indrettet med døbefont og nadverbord, ligesom man også fik den frisket op med nye farver, nye stole og nyt tæppe.
Kirkesalen blev fra da taget i brug som officiel Kirkesal for Høje Kolstrup, og det var nu indforstået, at man kunne fejre dåb, vielse etc. i disse omgivelser.
Efter et mellemspil med først et harmonium blev der også med tiden råd til et mindre orgel, som nu er flyttet med over i vores nye kirke.
Også foredrag, studiekredse og ældremøder begyndte at gro frem, og altsammen gik ganske udmærket - men den tanke, som lå bag Kirkesalen, at folk fra lokalområdet fortrinsvis skulle gå til gudstjeneste og få foretaget barnedåb, konfirmation, vielser og øvrige kirkelige handlinger her, havde svært ved at slå igennem.
Dels var det jo ikke "nogen rigtig kirke", som man sagde - og dels var man også gennem årene blevet vænnet til at benytte byens 2 andre kirker, hhv. Sct. Nicolai Kirke og Sct. Jørgens Kirke.
Det var svært at finde ud af, hvad der skulle gøres, men noget måtte ske - det var klart for enhver. I første omgang kom menighedsrådet så på den tanke, at der skulle opføres en egentlig kirke på Høje Kolstrup. Man gjorde et grundigt forarbejde, tog ud og så på kirker og fik en arkitekt til at tegne en kirke. Desværre var der hele tiden stor tvivl, om det nu også var lige det projekt Høje Kolstrup havde brug for. Dels var det en større økonomisk investering, og dels var der ved et menighedsrådsvalg god vind i sejlene til den kandidat, som stillede op med erklæringen om, at tiden ikke var inde til at bygge nye kirker i Aabenraa.
Man begyndte derfor i menighedsrådet at se sig om efter en alternativ løsning. Og man tog udgangspunkt i det presserende behov, som først og fremmest bestod i at skaffe et bedre lokale til undervisning af konfirmander, og at holde gudstjenesterne andetsteds end i kælderen. Samtidig ville man understrege samhørigheden mellem præst, sogn og kirke, og derfor skulle der nu også laves præstebolig i forbindelse med de nye lokaliteter.
Man arbejdede på sagen og forsøgte at analysere Høje Kolstrup områdets behov. Det førte til, at arkitekt Mads Thuesen-Møller blev bedt om at udarbejde en præstegård samt en bygning med kirkesal og konfirmandlokale. På det højeste punkt i et hidtil ubebygget området af bydelen Høje Kolstrup tog projektet så sin begyndelse i foråret 1997.
Midt imellem nogle gamle fredede egetræer står det nu færdigt, og netop den omkringliggende natur har fra starten givet området et strejf af atmosfære. Bygningen med kirke og konfirmandstue er tænkt som en "3-i-en-løsning", der er kalket hvid indvendig og udvendig. I rummets ene ende ligger konfirmandstue, i den midterste halvdel er foyer, i den øverste ende er selve kirkerummet.
Alle 3 rum er skilt fra hinanden ved hjælp af foldedøre, således at rummene vil kunne fungere separat eller som en helhed alt efter behov og antallet af mennesker. Er der mange i kirke, er hele rummet lavet til kirke - er der mange til foredrag, er stolene vendt væk fra alteret, og så sidder man og hører det foredrag, der finder sted fra konfirmandstue-enden. Til bygningen er der 2 parallelle indgange i hver side placeret ca. i midten. Her ud for ligger køkken og toilet ved den ene indgang, depot og teknikrum ved den anden.
SÅ LANGT SÅ GODT.
Dette var en god solid og ikke alt for dyr løsning på Høje Kolstrups kirkelige lokaleproblemer.
Byggeriet blev sat i gang, og menighedsrådet skulle nu til at finde egnet inventar til lokalerne.
Især kirkedelen skulle komme til at volde kvaler. 3 vanskelige opgaver stod for: Alterparti, døbefont, Prædikestol, altervægsudsmykning og stolebænke.
Meget arbejde og mange overvejelser og møder er gået forud for de beslutninger, man til sidst traf. Vi valgte stole frem for bænke, idet stole har den grad af fleksibilitet, som et kirkerum, der skal kunne bruges til mange formål, har brug for.
Alterbord og døbefont og prædikestol er lavet i mørkegrå granit af billedhugger Hans Lembrecht-Madsen, Aabenraa.
Alterbilledet er af Sven Havsteen-Mikkelsen, og vi føler os meget priviligerede over at have erhvervet denne perle, som med sin klare kristne forståelseshorisont tjener kirken fornemt. Aabenraa Menighedsråd har betalt 1/3 af billedet. Statens Kunstfond 2/3. Billedet er vigtigt, ikke mindst fordi Høje Kolstrup er den bydel i Aabenraa, der har det største antal flygtninge og indvandrere boende. I det perspektiv må vi stå ved vores kristne livsholdning, og give andre religiøse grupperinger mulighed for klart at finde ståsted i forhold til os, der er i den dansk folkekirke-sammenhæng. Ægte sameksistens og tolerance befordres ikke via udviskede konturer, men snarere gennem klare standpunkter.
Kirken har så også fra starten haft sin helt særlige lyd, idet vi har været så heldige at kunne låne en klokke fra Vangede Kirke, der nu hænger og ringer til gudstjeneste i det sønderjyske i en midlertidig klokkestabel.
Hvordan gik det nu til, at projekt præstegård og bygning med kirkesal og konfirmandstue er gået hen og blevet til Høje Kolstrup Kirke?
Ja, det var faktisk efter forslag fra biskop Olav C. Lindegaard, der ved et møde gjorde os det begribeligt, hvad det egentlig var, vi var i færd med. Vi var faktisk i færd med at bygge kirke, fordi de ting, vi ønskede at fylde i vort rum så langt fra havde midlertidighedens karakter, men snarere signalerede egentlig kirke, og fordi vi jo faktisk ønskede dåb, vielse, konfirmation, begravelse etc. foretaget i nærområdets kirkelige lokale.
Og ikke mindst de tonstunge granitting: Alterbord, prædikestol og døbefont, i hvis udførelse det lå, at de skulle se ud, som om de var vokset op af undergrunden - ikke mindst de dele af kirkerummet signalerede alt andet end noget midlertidigt.
Tværtimod. Vi troede, det var en midlertidig bygning med kirkesal og konfirmandlokale, en forløber for en senere kirke, vi var i gang med at indrette, men da vi fik øjene op, kunne vi godt se, at det var en kirke!
Derfor søgte vi kirkeministeriet om at måtte kalde vores nye næsten opførte projekt for kirke - og vi fik lov!!
Og så har Aabenraa nu fået sin tredie kirke - men det er stadig et sogn - og 4 af byens 5 præster har sin regelmæssige gang i kirken på Høje Kolstrup.
Kun fremtiden kan så afgøre, om folk vil tage kirken til deres hjerter - så den for alvor kan blive brugt til det, den også var tiltænkt: Til de kirkelige handlinger, der løfter os ud af vores hverdag og giver vort liv et menigsfyldt strejf af evighed.
Annette Hedensted, sognepræst