Gravsten fra 1871.
Oprindelig var Aabenraa kirkegård, således som det gælder for de fleste danske købstæder, placeret omkring byens kirke - i Aabenraa Sct. Nicolai kirke, der siden middelalderen har ligget på toppen af bybakken. Ved begyndelsen af 1800-årene var der imidlertid ikke længere plads til flere begravelser på kirkegården omkring Set. Nicolai, og man måtte derfor se sig om efter en ny kirkegård, således som det også var tilfældet i de andre nordslesvigske byer på denne tid.
Mange af de gamle gravsteder ved kirken blev der dog hæget om af de gamle Aabenraa-slægter længe efter, at kirkegården var nedlagt, og endnu efter 2. verdenskrig sås ved Set. Nicolai kirke enkelte jerngitre, som værnede om gamle gravsten. De forsvandt ved restaureringen af kirken i 1952, og i dag dækker en smuk og velplejet grønsvær største delen af den gamle kirkegård.
De fine håndhuggede gravminder fra Aabenraas gamle kirkegård er i dag forsvundet. Mange er blevet hugget i stykker, men en del blev brugt rundt omkring i byen, bl.a. som trappesten. Enkelte af disse sten kan endnu i dag - skønt næsten helt nedslidte - ses ved nogle af byens gamle huse. Ituslåede gravsten, der tidligere har været anvendt som kantsten på kirkepladsen, er i dag henlagt omkring mindesmærket for de faldne i verdenskrigen 1914-18 (fig. 48) og på stien, der fører hen hertil. En del af de ituslåede sten stammer dog nok fra gravsten, der har været placeret inde i kirken.
Aabenraas nye kirkegård blev placeret vest for byen ved vejen til Søst (Forstallé), den blev indviet den 27. august 1826. Den var inddelt i fire kvarterer, der igen var inddelt i mindre områder. De enkelte gravsteder havde plads til fire kister, men en række velhavende familier købte to gravsteder, ikke fordi dødeligheden var større her, men det så jo flottere ud.
Kirkegården blev udvidet imod nord i 1870, i 1902 og endelig i 1945, da den nordligste halvcirkulære del af kirkegården med bl.a. de tyske flygtningegrave blev taget i brug. En urnehave blev indrettet på den ældste del af kirkegården i 1937 (lige syd for kapellet). En ny urnehave blev taget i brug nordvest for kirkegården i 1959. Her indrettedes også en urnefællesgravplads for anonyme urnebegravelser. Et kapel opførtes på kirkegården i 1932, og i tilknytning hertil blev der i 1952 bygget et krematorium, der udvidedes 1973-74. I 1979 blev et våbenhus bygget til kapellet.