Kirkehøjskole i Aabenraa
Program:
Tre lørdage i efteråret 2010 med foredrag, frokost og drøftelse
Lørdag den 25. september
Jacob Wolff: "Jobs tårer" (om teodicé-problemet)
Lørdag den 30. oktober
Erling Albinus: "I dag mig - i morgen dig" (om forholdet til døden)
Lørdag den 20. november
Jens Lyster: Om Hans Christensen Steen (i anledning af 400-året for hans fødsel)
Møderne finder sted i Havsteen- stuen ved Skt. Jørgens kirke i Aabenraa.
Ankomst kl. 10.00
Foredrag kl. 10.20 - 12.00
Frokost kl. 12.00 - 13.00
Drøftelse kl. 13.00
Afslutning ca. kl. 14.00
Pris for kaffe, foredrag og frokost er kr. 60 pr. gang.
Beløbet opkræves på mødet. Øl og vand kan købes.
Tilmelding, der nødvendig foretages senest tirsdagen forinden til:
Aabenraa sogns fælleskontor 74 62 53 80 man-tors 9-15, fre 9-13 eller pr. mail til tsb@km.dk eller aj@km.dk
Om kirkehøjskolen for Aabenraa provsti
Oprettelsen af Kirkehøjskolen er sket i samarbejde med udvalget for Folkekirkens Skoletjeneste i Aabenraa Provsti. Kirke-skoleudvalget havde i længere tid arbejdet med tanken om at oprette en kirkehøjskole, da der fra nogle menighedsrådsmedlemmer omkring Skt. Jørgens kirke i Aabenraa kom en henvendelse herom. Tiden var nu moden til, at Folkekirkens skoletjeneste i Aabenraa provsti delte sig i to udvalg: et udvalg for kirke-skolesamarbejdet og et udvalg for kirkehøjskolen med henblik på foredrag om kristendom for voksne.
Kirkehøjskolen i Aabenraa Provsti blev stiftet på et møde i Kirkeladen i Bov i marts 2004. Udvalget for kirkehøjskolen består af Rasmus Callesen (kasserer), Lone Essendrop, Mogens Fangel Damm, Sigrid L. Trab, Jens Kvist (formand),Eva Wiwe Løbner.