Studieaften 17. og 19. januar
Lignelsen om de betroede talenter
Matt 25,14-30
Lignelsen om de betroede talenter ligner meget den lignelse, vi studerede fra Lukas 19 om det betroede pund. I Mattæusevangeliet 24-25 kan vi læse Jesu tale på Oliebjerget, hvor han forbereder sine disciple på de sidste tider og livet indtil da. Han indleder med at fortælle om de sidste tiders tegn og slutter med verdensdommen. Lignelsen om talenterne er dermed menighedsundervisning af dem, der tror på ham allerede. I Lukas fortalte Jesus samme lignelse bare til et blandet publikum.
At Jesus er i himlen skal ikke være en anledning til dovenskab: Gud har frelst mig, hvorfor så gøre noget i denne verden, når jeg alligevel er frelst af nåde og ikke ved gerninger? Jo, siger Jesus, og fortæller så om en mand (ikke en konge som i Lukas), der rejser bort og efterlader sine medarbejdere med forskellige beløb på mellem tolv og 60 års indtægt (og ikke det samme beløb som i Lukas, hvor det var én talent til hver). Ufattelige ressourcer, som skal forvaltes. De to gør det godt, men den sidste har en del undskyldninger:
· Herren er hård og høster og samler hvor han ikke selv har sået og spredt. Hvorfor så yde noget? Man får alligevel ikke selv noget ud af det?
· Han frygter sin herres hårdhed og har slet ikke set, at han har betroet ham noget kæmpestort, selvom det var fem gange mindre end hans medtjener.
· Herren kalder ham dårlig og doven, som dog også kan oversættes frygtsom. Han afslører, at tjenerens billede af sin herre ikke passer med virkeligheden, men alligevel får lov at definere virkeligheden de to imellem.
Den dårlige tjener, som har forvaltet sine betroede midler dårligt på grund af et misforstået billede af Gud afvises til sidst og vil ikke i evighed blive en del af Guds Rige. Dermed er der to kernepunkter i teksten:
· Kender vi Gud, som den han er. Med andre ord: har vi tro?
· Forvalter vi det liv vi har fået på en god måde. Med andre ord: er vi tro?
Gud har givet alle mennesker forskellige evner og gaver, og nogle har mere end andre. Men det betyder ikke, at nogle er mere værd end andre, kun, at der er nogle, der forventes mere af:
◦ ”I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham.” (Rom 12,3)
◦ ”Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået” (Rom 12,6)
◦ ”Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn.” (1. Kor 12.4-7)
Alt hvad vi får af evner og gaver er beregnet på at gøre livet her på jorden bedre og på at udbrede Guds Rige. I Lukas var fokus på den ene ting, vi alle har til fælles (vores forhold til Gud). I Mattæus gælder det vores forskellighed. En amerikansk præst sammenfattede engang hvad et er, vi har fået at tjene med under forbogstaverne SERVE (TJENE). På dansk kan det se sådan her ud:
T-skyndelser: hvad har jeg lyst til?
J-eg’et: hvem er jeg?
E-vner: Hvad kan jeg?
N-ådegaver: Hvad har Gud særligt givet mig?
E-rfaringer: Hvad har jeg i min bagage som Gud kan bruge?
Af alle de fem ovenstående ting, har vi hver især vores del. Spørgsmålet er på den ene side, om vi tør bruge dem i Guds Riges arbejde, eller om vi frygter for at begå fejl, og derfor ikke kommer i spil og på den anden side om vi ikke af frygt men af dovenskab graver vores talenter ned. I det kristne fællesskab kan vi opuntre hinanden til at undgå begge farer.
Spørgsmål til samtale
1. Hvad har de andre i gruppen at TJENE med? Brug tiden til gensidig opmuntring og hjælp hinanden til at se, hvad hver enkelt har at bidrage med. Det er ofte lettere at opmuntre og rose andre end sig selv, så brug tid på det.
2. Hvordan kan jeg være engageret i livet i og omkring Sct. Nikolaj Kirke, så mine gaver til at TJENE med kommer i spil?
3. Hvordan kan jeg være engageret i livet udenfor Sct. Nikolaj Kirke, så mine gaver til at TJENE med kommer i spil?
4. En teolog sagde engang: ”Når du opdage noget, som en anden kristen kan og har gaver til, som du ikke selv kan eller har gaver til, så tak Gud for det”.
a. Hvorfor er det let at være misundelig på dem, der har meget synlige gaver og talenter? (fx musik og sang eller prædiken)
b. Hvordan kan vi undgå det?
5. Til undervisningen forrige uge talte vi om, at ”Hvo intet vover, intet vinder” kan godt være en tolkning af denne lignelse. Har du tænkt videre over det i de forløbne to uger?
Spørgsmål til samtale den 3. januar og den 5. januar 2012
Lukas 19,11-27
Prøv at genfortælle og forklare teksten for hinanden to og to uden at kigge i bibelen.
Forklar sammenhængen mellem teksten og Kristi himmelfartsdag, pinse og Jesu genkomst.
Hvordan er din erfaring med folk der afviser kristendommen?
◦ Afviser de kirken og dens historie?
◦ Adviser de, at Jesus er Guds søn?
◦ Kender du mange, der afviser kirken, men egentlig er betagede af Jesus?
◦ Vil Jesus true mennesker til at tro på ham?d
Hvad er det for et pund, vi som kristne får betroet?
Hvordan bruger vi vores pund godt?
Ordsproget: ”Hvo intet vover, intet vinder” kan godt være en tolkning af denne lignelse.
◦ Hvordan?
◦ Hvordan kan et forkert billede af Gud hindre vores frimodighed i at vove noget?
◦ Hvordan kan I i gruppen hjælpe hinanden til frimodigt at bidrage i og udenfor kirken?
Den barmhjertige samaritaner
Studieaften tirsdag den 6.12. og torsdag den 8.12.
Lukasevangeliet 10,25-37
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er een af Jesu mest kendte lignelser. Den har mere end nogen anden enkeltstående fortælling været bestemmende for hele den vestlige civilisation. Den er uhyre enkel at forstå.
Forudsætningen for historien er den rige yngling, der gerne vil fortjene sig til at leve evigt. Han henvises til at holde budene om at elske Gud og sin næste. Men det store spørgsmål er: Hvem er min næste – eller hvornår har jeg gjort nok?
For jøden var der regler for alt. Også regler om næstekærlighed. For at gøre budet konkret, havde man formuleret, at kravet om næstekærlighed gjaldt de jødiske trosfæller. Israel var på Jesu tid multikulturelt og multietnisk. Der boede mennesker fra hele verden – og med vidt forskellige religioner – i Jerusalem. For jøderne gjaldt næstekærlighedsbudet kun jøderne. Men i konfrontationen med Jesus, har de lovkyndige vel en fornemmelse af, at Jesus ikke helt trækker samme grænser, som de selv. Derfor spørgsmålet: ”Hvem er min næste?”
Jesu svar er tydeligt: Din næste er ethvert menneske, der har behov for din hjælp. Nu er budet blevet altomfattende og uopfyldeligt, for der er altid en næste i farvandet, der har brug for hjælp. Og i en moderne tid er det blevet ”endnu værre”, for via medier får vi hele verden ind i stuen. Vi konfronteres ikke bare med en enkelt samaritaner, men med 200.000 hjemløse efter en oversvømmelse – med 500.000 der er ved at sulte ihjel og 1.000.000 fordrevne af borgerkrig og forfølgelse. Er de alle min næste?
Overvældet af denne overmenneskelige opgave, bliver jeg selv et menneske, der ligger halvdød på vejen. Da kommer min barmhjertige samaritaner – Jesus – forbi og samler mig op. Han bærer mig, betaler for mig, og udviser en enestående omsorg for mig efterfølgende. Han bliver forbillede i at henvende sig til een af gangen – grundsubstansen i al kristen næstekærlighed.
Spørgsmål til samtale:
1. Hvad er lettest: At støtte ”Et hjerte for alle” med salg af æbleskiver og personlige gavebidrag – eller at forsøge at hjælpe en flygtningefamilie med at forstå kommunens breve?
a. Kan man hævde, at kristen næstekærlighed godt kan stille krav om at de, der hjælpes også selv skal være villig til at gå vejen? (F.eks. Kan man hjælpe en alkoholiker og samtidig møde ham med tilbudet om hjælp for sit misbrug? Kan man møde den ensomme samtidig med tilbudet om at være med i kirkens fællesskab? Kan man møde den arbejdsløse samtidig med, at man forsøger at skaffe et arbejde?)
b. I Ap.G. 6,1-4 beslutter urmenigheden at splitte arbejdet op i et forkyndende arbejde og et diakonalt arbejde. Skal vi også tænke og arbejde sådan i vores menighed?
2. Nævn eksempler på nutidsmennesker, der har behov for hjælp ligesom manden i lignelsen, der blev overfaldet af røvere og ikke kunne klare sig selv.
3. Konkrete eksempler:
a. En indvandrer har brug for hjælp til at blive bedre til dansk. Er der nogen der har tid?
b. En enlig mor har brug for reservebedsteforældre. Er der nogen, der har tid?
c. En pensionist har brug for hjælp til at få haven holdt. Er der nogen, der har tid?
d. En fraskilt mand er ensom. Er der nogen, der har tid?
e. Hvordan kan det være, at det er så svært at få tid til at hjælpe andre? Er det fordi vi har for travlt med alt vort eget? – er det fordi vores arbejde stresser os? – er det bare fordi dagligdagen er alt for flimrende for de fleste mennesker?
4. Den barmhjertige samaritaner handler om forpligtelsen til at leve næstekærligheden ud. Hvis vi kun havde denne lignelse, kunne man få det indtryk at kristendom handler om næstekærlighed og ikke andet.
a. Hvad afgør om man er kristen eller ej? Se f.eks. Rom. 3,28. Hebr. 11,6. Fill. 3,9.
b. Hvordan er sammenhængen mellem tro og næstekærlighed / gode gerninger? Jak. 2,20 og Jak. 2.26?
5. Giver det mening at sige at vi er manden, der faldt blandt røvere – og Jesus er den barmhjertige samaritaner? Hvis vi tolker lignelsen sådan, så bliver den både en lignelse om vores frelse – men også om et forbillede, som Jesus giver os.
a. På hvilken måde passer samaritaneren perfekt som et forbillede for Jesus?
b. På hvilken måde kan man tale om, at vi er faldet blandt røvere?
Spørgsmål til samtale tirsdag d. 8/11 og torsdag d. 10/11 udfra Matt. 13,24-30 og 36-43
1. Hvad forbinder I med udtrykket ”Helvede”?
2. Man skal ikke skræmme nogen med Helvede. Hvordan skal vi tale og tænke om Helvede, når det ikke skal være skræmmebilleder, men alligevel noget vi skal tage alvorligt?
3. Himlen er det sted, hvor det gode eksisterer uden det onde. Kan vi overhovedet forestille os en tilværelse, hvor alt er godt?
Tirsdag den 11/10 og torsdag d. 13/10:
Om at komme ind i Guds rige 2. Vil man lade sig finde?
Kongesønnens Bryllup, Matt 22,1-14
Lignelserne er fortalt af Jesus; og de kan kun forstås rigtigt, hvis man giver agt på det. Det handler ikke om at forstå lignelserne, men om at være discipel – om at stå i et rigtigt forhold til Jesus. Således også med lignelsen om kongesønnens bryllup. Dens tema er tydeligt: Det handler om hvordan vi besvarer Guds invitation til at komme ind i Himmeriget – og denne invitation rækkes vi i vores jordiske liv med alle de problemstillinger, vi her konfronteres med. Festen holdes i det genskabte Paradis om end vi allerede nu må mærke freden og glæden i hjertet, som en forsmag på den himmelske herlighed.
Følgende lille – gamle – historie kan måske tjene som en optakt til en god samtale om at få en invitation. Invitationen er gratis, men det har en pris at tage imod den…
Jamen Jesus, er du her?
Af Børge Wellejus
Jeg havde en god ven for år tilbage. En aften efter et møde tog han mig til side og sagde:
- Må jeg fortælle dig noget? Det er alvorligt!
- Ja, de må du da, Hansen!
- Jeg har haft en dørm, sagde han så. Den har gjort et dybt indtryk på mig. Jeg drømte,
at jeg var nede for at købe morgenbrød. Da jeg kom op med min pose, stod Jesus i spisestuen. Det var så mærkeligt, at han stod der lyslevende. Jeg kunne ikke sige et ord. Jeg stod bare og kiggede. Endelig fik jeg sagt: Jamen Jesus, er du her? Så fik jeg trukket min bedste stol hen til bordet og sagde: Vil du ikke sidde ned, Herre? Så satte Herren sig, og morgenmåltidet begyndte.
Nu tror du måske, at snakken gik livligt, men tværimod. Ingen sagde et ord. Der var kun fred, fred. Så blev jeg så menneskelig. Jeg så på mit ur og sagde: Uha, nu må du undskylde, Jesus, for nu skal jeg arbejde. Jeg har en streng dag foran mig. Bliv her hos min kone og børnene, så skynder jeg mig hjem klokken fem. Så skal vi havde det velsignet godt!
Men Herren sagde: Nej, Hansen. Jeg skal med dig.
- Å, det er jeg ked af, for jeg har vældig travlt. Jeg får ikke meget tid til dig henne på
tømmerpladsen.
Du kan tro, det var mærkeligt at gå hen ad gaden med Jesus ved sin side. Vi kom til tømmerpladsen og gik ind på kontoret. Jeg trak kontorstolen frem og sagde: Her skal du sidde, Herre!
- Nej, sagde han. Jeg sætter mig på den lille taburet ved døren, så jeg kan se, hvem der går ud og ind ad din dør, Hansen!!
Så satte jeg mig ved skrivebordet. Men, hvor var det god ejendommeligt at have Jesus i ryggen.
Så gik døren op. Ind kom en af mine meget gode kunder. Han sagde: God morgen, Hansen! og gned sig i hænderne. Jeg har en vældig fed fidus i dag, vi kan tjene masser af penge, den er helt i orden!
Jeg blev bleg helt nd til tæerne af skam over, at Jesus hørte om fiduser på mit kontor. Såsagde jeg: Ikke tale om nogle fiduser her; ikke tale om.
- Jamen Hansen, sagde kunden; du er blevet så underlig. Du har da aldrig været bange
for en lille fidus. Du er vel ikke ved at blive hellig?
Tænk, så smed jeg ham ud. Der sad jeg så med fiduserne og Jesus i ryggen.
Døren gik op en gang til, og en trådte en af mine andre kunder. Han var så beskidt i sin mund. Jeg var egentlig ked af ham. Han begyndte straks at servere en sjofelhed. Jeg var så fortvivlet, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg greb fat i ham og smed ham ud. I døren råbte han: Jamen, Hansen, er du fra den? Du har aldrig været bange for en historie. Er du blevet hellig?
SÅ satte jeg mig ved skrivebordet og græd, lagde mig ind over bordet og sagde: Å, Herre, at det skulle ske, netop når du er her.
Da rejste Herren ig og gik hen og lagde sin arm om min skulder og sagde: Kære ven, jeg er her altid!
Så vågnede jeg.
Spørgsmål til samtale
1. Lignelsen om kongesønnens bryllup sætter fokus på vore undskyldninger:
a. I begyndelsen er undskyldningerne ubegrundede: De ville ikke. Men dernæst bliver det mere præcist, hvad den modvilje består i:
b. Arbejdsrelaterede undskyldninger: Mark og forretning.
c. Egoistisk og uretfærdig fremfærd: Vold og mord.
2. Drøft om I kender undskyldningerne for at afvise Gud?
a. De ville ikke
b. De havde ikke tid
c. De reagerede med voldsomme følelsesladede udbrud mod Gud…
d. Kender I det fra jeres eget liv? Har I mødt det hos andre?
3. Inddrag historien ovenfor i jeres samtale: Hvilken pris har det at tage imod invitationen til kongesønnens bryllup?
a. Er det en høj pris?
b. Er det en god pris at betale?
c. Hvad får man til gengæld?
4. Kan man sige, at den stakkels mand, der bliver smidt ud kunne være ”Hansen”, hvis han ikke ville have Jesus med på arbejde?Eller med andre ord: Hvad ville der ske med ”Hansen”, hvis han afviste at have Jesus med?
5. Hvis I skal sætte et – og kun et – ord på fortabelse ud fra lignelsen om kongesønnens bryllup; hvad kunne det så være?
Spørgsmål til samtale tirsdag d. 27/9 og torsdag d. 29/9
1. Det er genialt af Jesus, at han kan sammenfatte hele GT’s historie i en kort fortælling. Ikke så sært, at de blev vrede på ham, for de forstod udmærket, at den søn, som blev dræbt i lignelsen var Jesus (som de på dette tidspunkt havde besluttet at ”rydde af vejen”) – og at han anklagede dem for at stå bag.
a. Hvilket nyt lys / nyt perspektiv kaster Jesus over hele GT’s historie med sin fortælling?
b. Hvordan burde de have reageret?
2. I lignelserne om skatten i marken og den kostbare perle, er fokus på, at det kan koste alt at finde den største rigdom af alt. Hvad tror I Jesus tænker på, der er mere værdifuldt end alt andet, vi kan eje?
3. Hvorfor er det så svært for modne voksne at lægge deres liv om efter nye – kristne – indsigter?
4. Udfra lignelsen om børnene, der hverken gad lege begravelse eller bryllup skal I drøfte, hvor grænsen går mellem en sund kritisk indstilling til det man hører og udfordres af – og en usund kritisk indstilling. Hvordan kan man kende det ene fra det andet?