Torsdag d. 24. Juni 2010
Spørgsmål til samtale udfra Lukasevangeliet 11,29-54
1. Nævn eksempler på ting, I opfatter som urene – og som I derfor instinktivt har holdt jer tilbage fra at være i berøring med fordi I mener det vil forurene jeres åndelige liv. Er der ikke noget vi skal tage afstand fra, fordi det nedbryder vores tro og håb? Tal om, hvad det betyder – og ikke betyder – at være i verden.
2. Betyder tankegangen, at det ”rene gør det urene rent”, at vi ikke længere skal tale om moral og om det gode liv, på en konkret måde?
3. Begrebet lovkyndig er vel objektivt set et positivt begreb.
a. Hvad vil det i kristen sammenhæng sige at være lovkyndig –
b. Er det noget vi bør stræbe efter?
c. Hvordan gør man det?
4. Hvilke byrder var det de lovkyndige læssede på de andre, som de ikke selv ville bære? Kan kristne skriftkyndige i dag falde for samme fristelse? Kan I give eksempler?
Spørgsmål til samtale tirsdag d. 8/6 og torsdag d. 10/6 2010-06-08
Lukasevangeliet 11,1-28
1. Jesus lærte os at bede ”Fadervor”. Udgaven her i Luk. er forskellig fra den vi normalt anvender (Matt. 6,9-13).
a. Hvori består forskellene?
b. Hvorfor tror I, der er forskelle?
c. Hvorfor er det Mattæusudgaven, der er blevet mest kendt?
2. Jesus knytter store løfter til at bede, søge og banke på.
a. Betyder det at ”bede om hvad som helst” – betyder det at ”søge hvad som helst” – og hvor skal man banke på?
b. Siger Jesu slutord om at give Helligånden til dem, der beder ham, noget om bønnens indhold?
3. Jesus konfronterer Djævelen i beretningen om uddrivelsen af en ond ånd, og siger, at uddrivelsen er tegn på, at Guds rige er kommet til dem.
a. Hvad siger efterfølgelsen i vers 24-26 om alvoren i at være befriet for onde ånder?
b. Siger det også noget om et helt land / en hel kultur? Vi har været befriet for onde ånder i århundreder i vores del af verden, men kan vi være sikre på, at det holder – eller er de rapporter, vi begynder at høre om postergeist og åndelige fænomener, tegn på, at hedenskab og dæmoni vender tilbage?
4. Hvordan beskytter vi os selv mod at blive løbet over ende af onde ånder /hedenskab / overtro / ondskab?
5. Hvad vil det sige at høre Guds ord og bevare det?
Spørgsmål til samtale - torsdag d. 27. april 2010.
1. Jesu lidelse og død var ikke et uheld. Det ser vi bl.a. i samtalen på bjerget mellem Jesus, Moses og Elias - og i lidelsesforudsigelsen i 9,44.
a. Hvad siger samtalen på bjerget om Jesu mission i verden?
b. Kan I ved fælles hjælp finde frem til steder i Gammel Testamente, der dokumenterer, at Moses og Elias vidste, hvad der var Jesu gerning i verden?
c. Hvorfor forstod disciplene ikke lidelsesforudsigelsen i 9,44? Den var jo klart og tydeligt formuleret.
2. I 9,37-43 uddriver Jesus en ond ånd af en dreng. Hvorfor er det tilsyneladende lettere for nutidsmennesker at tro på Gud end at tro på, at der eksisterer onde ånder? Man kan jo hverken se og måle det ene eller det andet?
3. Hvad betyder det når Jesus siger "i mit navn" i vers 46 og 49?
4. Beretningen i 9,53-56 kan vel siges at handle om religiøst betinget hævn. Hvad siger denne lille beretning om
a. disciplenes hjertelag overfor modstandere?
b. deres indstilling til tjenesten?
c. Jesu hjertelag?
5. Kan I nævne nutidige paralleller, hvor religiøst betinget hævn er synlig?
6. I det sidste afsnit er der tre små eksempler på vilkårene for Jesu disciple / de kristne.
a. Jesus ejer ingenting. Burde det være et ideal for kristne?
b. Hvad betyder udsagnet om, at manden ikke skal begrave sin far, før han kan følge Jesus?
c. Hvad er det at "se sig tilbage"?
Spørgsmål til samtale – torsdag d. 15. april 2010.
1. I det første afsnit (vers 1-6) er der tale om deres mandat: At gå ud og prædike og bede for syge.
Dernæst om deres personlige indstilling: Et ydmygt, enkelt liv.
Sidst om deres selvbevidsthed: Stolthed over tjenesten, som de ikke skal finde sig i bliver svinet til.
a) Kan I genkende disse tre elementer fra vores menighed ?
Hvor forkyndes ordet / bedes for syge / uddrives dæmoner?
- Hvor møder vi det ydmyge, enkle liv i evangeliets tjeneste?
-
Hvori består den stolthed over evangeliet, der ikke lader sig afvise? Kan I give eksempler?
2. I afsnittet om bespisningsunderet slutter det med (vers 17), at der bliver 12 kurve med rester. Hvorfor tror I det nævnes, hvor meget der blev til overs – og at det blev gemt? Siger denne lille detalje noget til os i vores forbrugssamfund?
3. Hvad er forskellen på at tage Jesu kors op – og så på de ”kors vi hver især får at bære på i hverdagen?”
Spørgsmål til samtale - torsdag d. 4. marts 2010 / tirsdag d. 16. marts.
1. Hvad siger den sidste sætning i vers 3: De sørgede for dem af egne midler, om Jesus og hans følge?
a. Kan man heraf udlede, at Jesus var afhængig af andre menneskers støtte for at kunne bruge al sin tid på at vandre fra by til by for at prædike og helbrede?
b. Hvad var disse kvinders motivation for at ”understøtte” Jesus og hans virksomhed?
c. Hvordan kan vi i dag vise vores taknemlighed for Guds ord og det kristne fællesskab.
2. Lignelsen om sædemanden er én af de meget kendte lignelser.
a. Disse fire grupper hørte den samme lignelse, men resultatet var vidt forskelligt. Har det nogen betydning, hvordan der bliver prædiket / undervist, for hvad man får ud af det, hvis hjertet er som disse forskellige jordbund?
b. Hvad vil det sige at ”tro til en tid”? (Se vers 13). Kan vi gøre noget for at det ikke skal blive om os, det kan siges?
c. Tidslerne i vers 14 er bekymringer, rigdom og nydelse. Er det en karakteristik, der passer på vores tid: Bekymring, rigdom og nydelse? Er det her, vi har - noget af - forklaringen på, hvorfor så få går i kirke og praktiserer deres kristne tro?
3. Hvordan bestræber vi os på, at være den gode jord?
4. Høre og handle nævnes i samme sætning i vers 21. Hvorfor er de kædet sammen, når vi frelses af nåde - og ikke af gode gerninger?