Altertavlen - i rig og udtryksfuld barok - stammer fra 1642, bruskbarokkens storhedstid.
Det er en høj og ret slank altertavle bestående af alterpostament, storstykke i to etager samt øverst en gavl. På ægte barokvis er planerne forskudt i forhold til hinanden. Billederne med ornament- rammer ligger dybt tilbage og flankeres af korinthiske søjler stående foran frise- og postamentfremspring. Alt dette giver hele altertavlen en stærk lys- og skyggevirkning.
I nederste storstykke ses et maleri af Kristus på korset; det er en spejlvendt kopi af Rubens "Det er fuldbragt" der findes i München.
Billedet er dystert, der er solformørkelse, og i skyformationerne ses to engle, den ene jagende Døden på flugt. Dødningeskikkelsen holder sin højre arm over sit hule kranium, i venstre knokkelhånd holder han leen - et andet symbol på døden. Men armen falder slapt ned; den er kraftløs. Kristus har sejret! Billedet er flankeret af to meget kraftige, snoede søjler med korinthisk kapitæl og vinranker, der slynger sig omkring søjleskafterne. På hvert af søjlepostamenterne er der tre englehoveder, der ligesom alle andre englehoveder på altertavlen er buttede og pludskæbede på barokvis, og håret er slangeagtigt, så at nogle af englehovederne ligner medusahoveder.
De to sidefigurer i nederste storstykke er til venstre Moses med lovens tavler og staven - til højre Aron i den ypperstepræstelige dragt, som beskrevet i 2. Mosebog, kap. 28, forneden med guldbjælder og runde frugter; på brystet har han et skjold med tolv Ædelstene, der skal symbolisere Israels tolv stammer. På hans turban ses en guldplade med en inskription i hebraiske bogstaver: »Helliget Herren«. I venstre hånd holder han røgelseskarret.
Vi har her den korsfæstede Kristus mellem Moses, der repræsenterer loven, og Aron, der repræsenterer offertjenesten. Kristus, Det er fuldbragte, er det fuldkomne offer.
Ud fra de to skikkelser stikker til højre og venstre typiske barokornamenter i bruskbarok; det samme gælder for hovedstykkets anden del oven over samt for gavlstykket.
I postamentet ses en indskrift på latin. Teksten lyder i dansk oversættelse:
»Herren, den bedste, den største. På egen bekostning lod Joachim Danckwerth, i fem år forstander for Aabenraa slot og amtsforvalter, pryde denne helligdom, hvis opbygning han nylig med råd og dåd ivrigt har taget hånd om, med dette monument. Han forlod Aabenraa, da han af den stormægtige Frederik, Slesvigs og Holstens hertug, blev kaldet til hoffet og udnævnt til kammermester. - Renoveret på kirkens bekostning 1761.«
I øverste storstykke ses et maleri forestillende den lidende Kristus bundet til en ambolt. Til højre og venstre er der søjler med korinthisk kapitæl og rigt dekorerede søjlepostamenter. De to sidefigurer er til venstre apostelen Peter med nøglen og til højre Paulus med sværdet. Med sværdet hentydes måske til, at Paulus blev henrettet med sværd. Men det kan også tænkes, at der med Paulus' sværd hentydes til »ordets sværd«, jvf. Efeserbrevet 6, 17: »... og ,Åndens sværd, som er Guds ord«.
Foran den dybtliggende frise mellem de to storstykker ses to engle, med alterstifternes våbenskjolde (Joachim og Clara Danckwerth). Foran øverste hovedstykkes gesimsfremspring er der vredne skjolde med »Ano« til venstre og »1642« til højre. To småengle, den ene med lut, den anden med violin, sidder på hjørnerne. Bag dem er der to figurer, der ser op mod Kristus, som holder sejrsfanen højt - trædende på djævelen. Kristus står på en maskekonsol, der opefter danner afslutningen på de tre felter, hvor alterstifternes billeder tidligere har været anbragt. Billederne hænger nu på korets sydvæg.
l altertavlen ses Kristus-skikkelsen tre gange og som den centrale figur anbragt nøjagtig i alterets symmetriakse, mens de andre figurer er anbragt symmetrisk uden for aksen. Når man står et stykke fra alteret og betragter det, er det først og fremmest Kristusskikkelsen, blikket falder på og dvæler ved. Vi lægger også mærke til den stærke perspektiviske virkning, det giver hele altertavlen, at Moses og Aron er de største figurer, Peter og Paulus ovenover lidt mindre, og Kristusskikkelsen øverst oppe er tilsvarende mindre. Alteret synes ved denne stigning i den perspektiviske virkning at være højere, end det i virkeligheden er.
Altertavlen er restaureret 1988-89 af konservator Jens Johansen. Alterbordet er opført i teglsten og er hvidkalket; det stammer fra 1758 og er samtidig med den sidste korforlængelse. Antependiet er fra 1987 og fremstillet på Hanne Vedels vævestue i Aabenraa.
På alterbordet står:
To alterstager 36 cm høje, lysskåls og fodskåls diameter 19 cm.
To alterstager 42,2 cm høje, lysskåls diameter 21 cm, fodskåls diameter 24 cm.
Altersølv
En alterkalk med gotisk fod fra 1466, den øvrige del af kalken stammer fra renæssancetiden.
Den tilhørende disk med firpasformet bund og gotiske kogleblomster, på undersiden en bispestav og svededug.
En alterkalk med foden kantet af tre kølbuer, pånittede englehoveder og graverede ornamenter i kølbuespidserne - fra 1740. Tilhørende disk fra samme år. Kalken solgtes 1883 af forstanderskabet, der for pengene købte en sygekalk af uædelt metal. Senere dukkede den op hos antikvitetshandlere i England og Sverrige. Her blev den fundet af direktør Erik C. C. Bolinder og sendt tilbage til kirken som gave i 1946.
Alterkalk fra 1751 ligeledes med kølbuefod.
En nyere alterkalk af uædelt metal, en efterligning af alterkalke fra 1700-tallet.
En vinkande fra 1837 i blandingsstil; på foden er indgraveret: »Zur dankbaren Erinnerung an den Kirchenprobst und Hauptprediger Peter Paulsen, Ritter von Dannebrog u. Dannebrogsmann bey scinem Abschiede von Apenrade den 18ten juni 1837«.
En oblatæske, cylindrisk formet med påloddede bølgelister og let hvælvet låg - fra 1714.
En oblatæske, oval med tunget kant både på æske og låg - fra 1716.
Alterskranken
Alterskranken stammer fra restaureringen 1949-56 og er udført efter tegning af Esben Klint. Altertæppet er ligeledes tegnet af Esben Klint og fremstillet af kvinder i sognet.
I katolsk tid har kirken haft hele syv altre, indviet til: Maria, Nicolaus (kirkens skytshelgen), Anna, Michael, Andreas, Kristi legeme og Margrethe. Præsterne ved kirken dannede et Mariasamfund, og de ejede et såkaldt kalentehus. Præstesamfundet kaldtes Marianerne og var syv i alt - én for hvert alter.
Messehagler
I 1987 modtog kirken en festmessehagel som gave fra »Ingrid Fondet for Sønderjylland«. Den er fremstillet på Hanne Vedels vævestue i Aabenraa. En anomym giver har i 1988-89 gjort det muligt at få fremstillet en grøn og en violet messehagel samme sted.
Prædikestolen
Prædikestolen fremtræder i ungrenæssance; den er opsat år 1565, mens baldakinen (himlen) over prædikestolen er fra 1626.
I 1646 blev prædikestolen noget omdannet og fik samtidig en tilføjelse. Der har oprindelig været en trappe fra kirkerummet op til prædikestolen, men denne er fjernet i 1641. Der blev så lavet en gangbro fra en nyetableret åbning i kormuren til sakristiet, så at præsten kan gå fra alteret gennem sakristiet over gangbroen til prædikestolen. Prædikestolens fire fag med tilhørende liséner er de oprindelige. I de to midterste fag, der vender ud mod korsskæringen, ses Rantzaus og Sehesteds våbenskjolde med ombyttede navne i felterne nedenunder. I det nordlige felt ses i relief Kain, der myrder sin broder Abel; i baggrunden brænder offerbålene. I det sydlige felt står Kristus med sejrsfanen; slangen slynger sig om hans ene fod. I samme felt er der to mindre figurer, Adam og Eva i syndefaldet. I baggrunden ses himmelborgen og helvedesilden. I kartoucherne under reliefbillederne er malet i frakturbogstaver: I. B. M. 4. cap. 8. V - under feltet med Kain og Abel - og I. B. M. 3. cap. V 6-15 under det sydlige felt. I lisénerne mellem felterne er der hermer, hvis skaft står på et djævlehoved. I frisefelterne ses evangelistsymbolerne.
Mellem det nordlige felt og hjørnepillen er der senere tilføjet et nyt felt med et syndefaldsbillede. Man ser Adam og Eva i Edens have, mellem dem står Kundskabens træ, til højre for det ses et næsten udgået træ. Under dette relief er malet: I. B. M. 3. cap. 7. V
Gangbroen har fire fag, som er malet med brunligt gule rokokokartoucher; i hvert felt er der en skrivende evangelist. Navnekartoucherne under evangelisterne angiver evangelisternes navne. Evangelistbillederne er i deres komposition på rokokovis asymmetriske. Under hjørnerne af prædikestolens fire felter, samt under lisénerne i gangbroen er der vingede englehoveder. Frise- og postament -fremspringene til de oprindelige dele indeholder englehoveder, diademhoveder og andre hoveder. I frisefelterne ses evangelistsyffibolerne. I postamentfelterne er der akantusranker, der ender i hoveder og kroppe.
Over prædikestolen ses den ottekantede baldakin eller »himmel«, som den også kaldes, ligeledes udført i renæssance. Den har friser med inskriptioner; mellem skriftfelterne er der englehoveder, hvis vinger danner en krans omkring hovedet; desuden er derkartouchenedhæng med rosetter. Over hvert hjørne står der en engel med et marterredskab, og over fire felter ses i arkadeindramning evangeliets gaver i form af fire skikkelser i relief symboliserende 1) troen, 2) håbet, 3) mådeholdet og 4) retfærdigheden. I et af de store topstykker mod nord meddeler en inskription om opsætningen af himmelen:
»Ao 1626 ledt de erbar vndt wolwise lens Hansen bvrgermeister disser stadt dise decke Godt thon ehren vndt der kercken thon zier vorferdigen darneven de predigstol vp dat staferen laten.«
(»År 1626 lod den ærbare og velvise Jens Hansen, borgmester i denne by, dette dække forarbejde, Gud til ære og kirken til pryd, desuden lod han prædikestolen staffere op påny«)
Skriftordene i de fire frisefelter taler alle om Guds ord. Begyndende med det nordlige felt lyder skriftordene således:
WOL VAN GADE IS DE HORET GADES WORT. JOH. 8.
(Vel den som er af Gud, han hører Guds ord. joh. evangeliet 8,47) (Anm. 1).
WOL DEME DE STEDES MIT GADES WORDE VMMEGEIT SIRACH 15.
(Vel den, som stadig omgås med Guds ord) (Anm. 2).
DAT WORT VNSES GADES BLIFFT EWICKLICH. ESA 40.
(Herrens ord bliver evindeligt. Esaj 40,8).
DIN WORT IS MINER WORTE LVCHE VND EIN LICHT VP MINEM WEGE. PSALM 119.
(Dit ord er en lygte for min fod og et lys på mine veje. Salme 119, 105).
SALICH SINDT DE DE DAT WORDT GADES HOREN VND BEWARE. LVC 11.
(Salige er de, der hører Guds ord og bevarer det. Lukas 11, 28).
DES PRESTERS LIPPEN SCHOLEN DE LERE BEWAREN. MALAA 2.
(Præsternes læber skal bevare læren. Malakias 2, 7).
Det syvende felt med indskrift vender ind mod muren, og af indskriften ses kun enkelte bogstaver.
Bag ved prædikestolen er der på muren mellem baldakin og prædikestol malet et rygskjold i rokokostaffering fra 1761. Til venstre i rygskjoldet ses Moses med lovens tavler, til højre den korsfæstede Kristus. Over dem er engle, der holder på skriftfelter.
Over Moses læses:
Moses mit dem Tafein.
zeigt uns die Silnde Rom. 111 2.
und treibt zu Christo Gal. 111 24.
(Moses med tavlerne viser os synden og driver til Kristus).
Over Kristus læses:
Jesus am Kreuz
tilgt die Siinde Pet. 11 24
und macht Gerecht Ro X 4
(jesus på korset udsletter synden og udøver retfærdighed).
I storfeltet mellem Kristus og Moses er malet en indskrift i fraktur ligesom de andre indskrifter:
Der busfertige wendet sich zu Christo unter Gefiihl des Todes und empfångt das neue Leben. Gal. 11 19,20.
(Den bodfærdige vender sig til Kristus under følelse af døden og modtager det nye liv).
Døbefonten
Den døbefont, der stod i kirken foran alteret indtil den sidste restaurering, var dels udskåret i træ, dels af stuk - i empirestil. Den opbevares nu på Aabenraa Museum; i 1826 havde den afløst en ældre døbefont, der var skænket kirken i 1641.
Den nuværende døbefont er af granit. Dens fod er romansk; den blev fundet i en have i Stoltelund i Tinglev sogn og stammer muligvis fra den nu forsvundne kirke i Bjerndrup vest for Kliplev. I denne fod, der er firkantet, er der relieffer. I den ene side ses en dobbeltportal med bladranker, i den anden en løve, hvis hale på ægte romansk vis svinger sig op over ryggen, og dens forben er strakt fremad - i det fjerde et dyr, vistnok en løve med en tunge af akantusblade. Begge felter har dobbelportal. Øverst på hjørnerne af foden ses mandshoveder omend noget utydeligt. Døbefontens kumme er glat og uden dekorationer, den er fremstillet til den gamle romanske døbefontsfod efter tegning af Esben Klint. Den oprindelige kumme udgør efter al sandsynlighed halvdelen af døbefonten i den tidligere Stenderup Frimenighedskirke på Sundeved.
Et dåbsfad af sølv, udført efter tegning af Esben Klint, er skænket kirken af Aabenraa by ved kirkens genåbning den 2. december 1956. Håndværksmestre, der har arbejdet ved kirkens restaurering, skænkede en dåbskande af sølv, ligeledes tegnet af Esben Klint.
Lukkede stole
I korets nordvæg er der to lukkede stole, hvortil der er adgang gennem to barokdøre fra sakristiet. De stammer sikkert fra korudvidelsens tid 1758. Facaderne mod kirkerummet er rundbuede foroven, den vestre har fire, den østre har tre vinduer med korinthiske søjler til begge sider.
Stolestaderne
Stolestaderne er fra 1956, de afløste stolestaderne fra 1900. Kaare Klint har tegnet stolestaderne, Esben Klint det øvrige. I korsskæringen samt oppe i koret er der stole med flettede sæder, ligeledes tegnet af Kaare Klint.
Orgelet
Orglet er leveret i 1956 af det internationalt kendte Aabenraa orgelbyggeri Marcussen & Søn. Det indeholder 31 stemmer (ca. 2100 piber) fordelt på tre manualer og pedal. Det helt igennem mekaniske orgel har sløjfelader, dvs. at det er bygget efter de i baroktiden til fuldkommenhed udviklede principper. Facaden, der er tegnet af Esben Klint og Mogens Koch, domineres af den vandret liggende »spanske« trompetstemme.
Andet inventar
Ved siden af døren i den sydlige korsarm står en gammel ottekantet pengeblok af træ. Den har jernlåg med jerntragt og er beslået med lodrette forsinkede jernbånd og fire tværhånd. Den har to store hængelåse og stammer fra 1600-tallet. De øvrige indsamlingsbøsser samt salmenummertavlerne er fra 1956 og tegnet af Esben Klint.
På væggen lidt øst for prædikestolen hænger et oliemaleri, der forestiller provst Peter Paulsen, der var præst ved Sct. Nicolai kirke fra 1811-37. Det er signeret: E. Eibe, Hamburg post mortem pinxit 1867. Provst Peter Paulsen, der var stifter af Aabenraa Sparekasse, døde 1867. I Sparekassen Sønderjyllands bestyrelsesværelse hænger en kopi af dette maleri.
Kirken har fire lysekroner, de stammer fra 1709 (den i vestskibet), 1723 (den i vestfaget af koret), 1725 (lysekronen i korets midtfag) og 1775 (den store lysekrone i korsskæringen). Lampetterne er alle fra 1956 og tegnet af Esben Klint.
I den nordlige korsarm hænger et kirkeskib fra 1700-tallet, en fregat med to rækker kanoner langs bagbords og styrbords side samt to kanoner i agterstavnen. På agterspejlet holder to vildmænd kong Frederik den Femtes monogram i et kronet felt.
En mindetavle i marmor over faldne i krigen 1870-71 hænger på vestvæggen i nordre korsarm.
I den sydlige korsarm hænger på vestvæggen mindetavler over de faldne fra Aabenraa i verdenskrigen 1914-18. Mindetavlerne er af egetræ, og der er 295 navne. Det er snedkermester Peter Clausen Lauridsen, Aabenraa, der har skåret tavlerne. R C. Lauridsen, der boede Nygade 68, døde i 1969.
Kun én af de talrige gravsten, som har været i kirken i sin tid, er bevaret og anbragt i nordre korsarm. Det er en gravsten over Hinrich von Giinderoth, død 1674, og Sophia von Giinderoth, død 1698.
I sakristiet ses en klinkpung, der består af en fløjlscylinder med messingbeslag og messingtragt samt en ring forneden. Skaftet er sort. Et »Greenur« - standur i egetræskasse - står også i sakristiet. Uret har en tinurskive, formet som en ring på messingplade. Uret viser sekund, minut, time, dag, måned og år samt månefaserne. Det er udført af »Peter Green, Apenrade« i 1744. Endvidere findes i sakristiet et krucifiks, som i 1890 blev givet til provst Göttig i anledning af hans 50-års jubilæum.
Klokkerne
Kirken har tre klokker, der alle hænger i tagrytteren. Den ældste, som er støbt i 1613 i Husum, fungerer som slagklokke for kirkeuret. Den har følgende inskription: »VERBUM DOMENI MANET IN ÆTERNUM - M. MELCHIOR LUCAS THO HUSUM ME FECIT ANO 1613« (Herrens ord bliver evindelig - M. Melchior Lucas i Husum gjorde mig 1613).
De to andre klokker er de såkaldte »Genforeningsklokker«, støbt af De Smithske Støberier, Ålborg. De har udsmykninger, tegnet af P V Jensen-Klint (Anm. 3). Genforeningsklokkerne blev ophængt i 1921 til erstatning for de to klokker, som kirken måtte aflevere til omsmeltning i 1917, så metallet kunne blive anvendt til krigsbrug. Et brudstykke af disse klokker opbevares i sakristiet.
Den store genforeningsklokke vejer 1447 kg og ringer i tonen F. Den har følgende inskription:
»LOVER HERREN GAMLE UNGE
SOM I SJUNGE SKAL JEG RUNGE
LØST ER NU DEN DANSKE TUNGE«
Den lille genforeningsklokke vejer 645 kg og har tonen B. Dens inskription lyder således:
»SÅ BØDER FRED 1920
HVAD KRIG BRØD NED 1917«
På begge klokker er der desuden følgende inskription:
»DE SMITHSKE STØBERIER I AALBORG GJORDE MIG OG DET DANSKE FOLK GAV MIG TIL AABENRAA KIRKE I GENFORENINGSAARET«
Et gavebrev, der fulgte med klokkerne, slutter med ordene:
»NAAR DA KLOKKEN ATTER LYDER OVER DET VED TROSKABENS OG KÆRLIGHEDENS KRAFT GENVUNDNE LAND, LIGGER DERI DEN BØN, AT FRELSENS ORD PAA FOLKETS MAAL MAA VÆRE OG VOKSE, MENS MALMEN HAR MÆLE
JUNI 1921
NATIONALFONDET AF 1918 TIL ANSKAFFELSE AF KIRKEKLOKKER I SØNDERJYLLAND«.