I Sct. Nicolai Kirke arbejder et team af frivillige for at give børnene en god oplevelse med at være til gudstjeneste. Derfor holder vi børnekirke under prædikenen og deltager ellers i resten af gudstjenesten med den øvrige menighed.
Børnekirken er målrettet de 3-11 årige (børn 0-3 år er velkommen sammen med en voksen).
Til børnekirke fortæller lederen søndagens tekst, så børn også kan være med. Vi snakker om, hvad teksten har at sige os og synger nogle sange. Ofte er der også tid til en leg, noget kreativt eller et spil.
Til højmessen (gudstjeneste kl. 10) er børnekirken i Nicolaihuset og varer ca. 30 min. Børnekirkelederne går igennem kirken, når det begynder og samler børnene sammen og vi følges ad over i Nicolaihuset. Børnene kommer tilbage til kirken inden altergang og er med ved resten af gudstjenesten.
Til de rytmiske gudstjenester har vi også lejlighedsvis børnekirke. Den foregår i dåbsværelset i kirken og varer ca 15 min (vi går ud under sidste sang inden prædikenen og kommer ind igen under første sang).
Når der ikke er børnekirker, har vi nogle veludstyrede børnetasker med blandt andet masser af tegnepapir og farver. De bliver delt under sidste salme inden prædiken.