Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Orgelkoncert: Uropførelse af ny spændende orgelmusik i Sct. Nicolai Kirke

Dato
Tirsdag d. 29. marts 2022, kl. 19:00
Sted
Sct. Nicolai Kirke, Kirkeplads, 6200 Aabenraa
Medvirkende
Organist Randi Ystad

Ved orglet sidder den unge talentfulde norske organist Randi Ystad, som uropfører den norske komponist Henrik Ødegaards orgelværk Orgelpartita over Vor Gud han er så fast en borg. Værket er skrevet til Randi Ystad i forbindelse med hendes orgelkandidat eksamen, som afsluttes i dette forår.

Udover uropførelsen af Henrik Ødegaards værk vil der også være musik af Max Reger og J.S. Bach.

Randi Ystad kommer fra Halden i Norge og afslutter sin konservatorieuddannelse ved Göteborg konservatorium i dette forår.

Udover Randi Ystad vil Komponisten Henrik Ødegaard være til stede ved koncerten, og han vil præsentere sit orgelværk.

Orgelværket ”Orgelpartita over Vor Gud han er så fast en borg” er skrevet som en ”partita”. Det vil sige, værket består af en række satser, der samlet udgør en helhed. Værket er skrevet til Randi i forbindelse med hendes kandidatprojekt, og udgør et moderne og stærkt eksempel på, hvordan en samletekst kirkemusikalsk kan udtrykkes og stemningssættes på forskellige måder i de enkelte satser (partita).

Hver sats tager udgangspunkt af en verselinje eller et ord fra salmen "Vor Gud han er så fast en borg". Komponisten bruger på forskellig måde teksten som udgangspunkt for musikken. Vi møder i en af satserne en verden fuld av djævle. Denne sats er hurtig, foranderlig og karakteriseret af en oplevelse af "kaos".  En anden sats tager sit udgangspunkt i teksten "snart fik vi banesåret". Her søger komponisten at beskrive ”det grusomme” – nemlig døden – dette stykke er præget af en moderne eksperimentel tonalitet. Disse stykker er karakteriseret ved bevægelse og uforudsigelighed, og den lyttende må følge med uden at kunne gætte hvilken retning musikken tager.

Tonaliteten i musikken er eksperimentel, hvilket gør værket spændende at lytte til. Værket består udover af ovennævnte mere spændingsfyldte og voldsomme satser og af flere mere rolige og indesluttede satser, som vækker til eftertanke.

Randi Ystad udtaler: ”Verket er ulikt mye annet jeg har spilt tidligere, og det gjør innstudering og øving interessant. Jeg syns hele prosessen med å følge Henrik gjennom prosessen har vært spennende, og jeg gleder meg til å presentere dette nye verket på konserten 29.mars 2022.”
Randi Ystad er nyansat organist i en delt stilling imellem Aabenraa og Øster Løgum sogne