Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sct. Jørgens højskoleaften: “Som dybest brønd”- Jeppe Aakjær digtning

Dato
Onsdag d. 12. oktober 2022, kl. 19:30
Sted
Sct. Jørgens Kirke, Kirkebakken, 6200 Aabenraa

Velkommen til Sct Jørgens Højskoleforening. Denne aften byder vi velkommen til: 

Johs. Nørregaard Frandsen Professor emer.

Som dybest brønd: Jeppe Aakjærs digtning og kulturelle betydning.

“Jeppe Aakjærs (1866-1930) forfatterskab er meget betydeligt i dansk litteratur og hans digte helt centrale i den folkelige sang.

Tænk blot på ”Jens Vejmand”, ”Jeg bærer med Smil min Byrde” og ”Jeg er Havren”.

Aakjær spillede en stor rolle i sin samtid, hvor industrialisering prægede land og by. Han forsvarede naturen, livsudfoldelsen og de svages ret. Han kæmpede for historiens og traditionens ret mod den åndløse og grådige økonomiske udnyttelse, han så i sin samtid.

Aakjær virkede som forfatter, debattør, foredragsholder og kulturperson, men størst var han i sin lyrik med samlinger som Fri Felt (1904) og Rugens Sange og andre Digte (1906). Foredraget vil indkredse og give eksempler på denne søgende sjæls liv og værk.”

Praktiske oplysninger 

Møderne finder sted i Havsteenstuen og kirken, Kirkebakken 21, og er åbne for alle. Kaffen ved møderne er gratis for medlemmer af højskoleforeningen. Ikke-medlemmer betaler kr. 25,- for kaffe/ kage pr. møde 

Det er muligt at rekvirere taxa på samme vilkår som kirkebilen. Dantaxi skal have besked senest kl. 12 samme dag, som mødet finder sted, på telefonnr.: 48 48 48 48 

Medlemskab Medlemskab af foreningen koster 175 kr. for et helt højskoleår, der går fra august til august. For medlemsskab kontakt: Kirsten Meisner, tlf.: 23 95 79 94