Sct. Nicolai Cantori

I september 2016 blev der oprettet et nyt klassisk kirkekor ved Sct. Nicolai Kirke Aabenraa - „Sanct Nicolai Cantori“.

Det nye kor består i øjeblikket af ca. 35-40 medlemmer og er et frivilligt voksenkor, som synger to til tre årlige koncerter og medvirker ved enkelte gudstjenester i Sct. Nicolai Kirke.

Korets profil er kendetegnet af et varieret repertoire med klassisk musik fra alle tidsperioder, med særlig fokus på gejstlige værker.

Korets mål er at præsentere og kommunikere fantastisk musik med begejstring og på et højt musikalsk niveau. Til de ugentlige korprøver arbejdes målrettet med musikkens indstudering, udtryk og dybde. Derudover står en sund, afbalanceret og fleksibel korklang i centrum af prøverne.

Atmosfæren mellem kormedlemmerne kan beskrives som behagelig, ambitøs og åben.

Koret ledes af Sct. Nicolai Kirkes organist Thomas Bach Madsen.

Kunne du tænke dig at være med? Så kontakt korlederen Thomas tbma@km.dk  eller 2228 2195.